18. marts 2007
I modsætning til traditionel risikostyring eller risk management er risikoledelse karakteriseret ved arbejde med alle de kritiske risici, der kan forhindre en virksomhed i at indfri sine mål. Ikke ved at opbygge forsvarsværker mod risici, men rettere gennem en helhedsorienteret, offensiv og dialogorienteret tilgang til risici.
Når dette fokus på risikoledelse i disse år finder sted i mange organisationer, skyldes det en række samfundsmæssige og sociale forandringer, der har sat risikospørgsmål på dagsordenen i de fleste samfund. Dels har det med stigende kompleksitet, flere bundlinjer, globalisering, hastige teknologiske udviklinger med videre at gøre. Forhold, der gør forudsigelighed, konsekvensberegning og planlægning sværere. Dels, og ikke mindst, har det med den samtidige udvikling af en ny sensibilitet over for risici i befolkningerne at gøre.
For mange mennesker i de moderne samfund fremstår verden af i dag sårbar og usikker og fyldt til randen med risici.
Læs mere